Kapitel 5. Analysemuligheder

Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.

 

Afsnit 5.1
Erhvervsstrukturen

Med denne offentliggørelse er til brug for Grønlands nationalregnskab valgt en brancheinddeling med 35 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISIC Rev.4 eller NACE Rev.2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.

 

Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Danske Erhvervsregister (CVR), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.

 

Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0102 til 0303, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.

 

Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.

 

Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. Selskabsregnskaberne suppleres med indkomstoplysninger for selvstændigt erhvervsdrivende, hvad der medfører en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.

 

Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.

 

Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således har Royal Greenland A/S, som hidtil har været placeret i branche 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0302 Udenskærs fiskeri, 1000 Fødevareindustri og 4600 Engroshandel.

 

Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.

 

Ved de hovedreviderede beregninger, der blev offentliggjort for første gang i januar 2018, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher.

 

Oversigt 10. Erhvervenes produktion 2010-2019

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
	Løbende priser, mio. kr.
Produktion i alt ................	23.815	24.831	25.934	25.830	26.626	27.776	29.916	30.949	31.493	32.405
Fiskeri og fangst ................	2.550	2.848	3.305	3.145	3.773	3.850	4.530	4.861	4.845	4.941
Råstofudvinding ................	191	157	308	204	189	283	149	196	208	161
Industri .......................	1.496	1.757	1.975	1.808	1.729	1.810	2.174	1.697	2.364	2.163
Forsyning og renovation ..........	830	943	1.043	1.013	1.008	1.037	1.029	1.039	931	916
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.748	2.775	2.857	2.626	2.429	2.915	3.272	3.600	3.395	3.880
Handel .......................	1.877	1.850	1.789	2.034	2.266	2.474	2.652	2.740	2.431	2.489
Transport .....................	2.542	2.733	2.696	2.611	2.718	2.746	2.925	3.142	3.337	3.412
Hoteller og restauranter ...........	645	642	627	630	577	636	664	703	722	718
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.156	1.151	1.156	1.191	1.202	1.247	1.325	1.305	1.263	1.266
Finansiering og forretningsservice ...	2.797	2.839	2.935	3.008	3.040	2.962	3.075	3.170	3.126	3.148
Offentlige og personlige tjenester ...	6.984	7.136	7.245	7.561	7.694	7.816	8.120	8.495	8.875	9.311
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Produktion i alt ................	23.815	23.904	24.157	23.842	24.320	24.036	25.556	25.622	25.977	26.424
Fiskeri og fangst ................	2.550	2.502	2.515	2.456	2.876	2.447	2.921	3.010	3.033	2.949
Råstofudvinding ................	191	152	303	207	189	277	149	194	196	159
Industri .......................	1.496	1.607	1.734	1.653	1.943	1.811	2.096	1.457	1.972	1.860
Forsyning og renovation ..........	830	896	910	896	928	938	932	945	996	975
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.748	2.712	2.752	2.488	2.242	2.626	2.902	3.128	2.927	3.334
Handel .......................	1.877	1.815	1.866	1.831	1.801	1.791	1.869	1.841	1.629	1.640
Transport .....................	2.542	2.703	2.610	2.485	2.508	2.463	2.602	2.664	2.818	2.874
Hoteller og restauranter ...........	645	621	591	585	528	575	592	618	627	591
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.156	1.138	1.129	1.200	1.216	1.246	1.312	1.273	1.210	1.220
Finansiering og forretningsservice ...	2.797	2.771	2.769	2.778	2.734	2.616	2.675	2.714	2.622	2.623
Offentlige og personlige tjenester ...	6.984	6.989	6.968	7.263	7.272	7.236	7.369	7.574	7.807	8.109
	Årlig real vækst i pct.
Produktion i alt ................	0,6	0,4	1,1	-1,3	2,0	-1,2	6,3	0,3	1,4	1,7
Fiskeri og fangst ................	7,0	-1,9	0,5	-2,4	17,1	-14,9	19,4	3,0	0,8	-2,8
Råstofudvinding ................	-49,1	-20,5	99,7	-31,7	-8,8	47,1	-46,4	30,8	0,6	-19,0
Industri .......................	-3,4	7,4	8,0	-4,7	17,5	-6,8	15,7	-30,5	35,3	-5,7
Forsyning og renovation ..........	-3,0	8,0	1,6	-1,6	3,5	1,1	-0,7	1,4	5,4	-2,1
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	14,3	-1,3	1,5	-9,6	-9,9	17,1	10,5	7,8	-6,4	13,9
Handel .......................	0,2	-3,3	2,8	-1,9	-1,6	-0,5	4,3	-1,5	-11,5	0,7
Transport .....................	2,6	6,3	-3,4	-4,8	0,9	-1,8	5,6	2,4	5,8	2,0
Hoteller og restauranter ...........	0,0	-3,7	-4,8	-1,0	-9,7	9,0	3,0	4,3	1,5	-5,7
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	-0,3	-1,6	-0,8	6,3	1,4	2,4	5,3	-3,0	-4,9	0,9
Finansiering og forretningsservice ...	-1,5	-0,9	-0,1	0,3	-1,6	-4,3	2,2	1,4	-3,4	0,1
Offentlige og personlige tjenester ...	-1,8	0,1	-0,3	4,2	0,1	-0,5	1,8	2,8	3,1	3,9

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0318

 

Figur 10 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for knap en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.

 

Figur 10. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi

 

Fiskeri og fangst samt Industri står tilsammen for 18,3 pct. af produktionen i 2019. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland i perioden 2010-2019 har været placeret i engroshandel i Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.

 

Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2010-2019 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i
olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 5.114 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 351 mio. kr. i 2019. I nationalregnskabet antages, at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.

 

Oversigt 11 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2010-2019 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst indenfor Fiskeriet, Bygge- og anlægsvirksomhed, Handel, Transport, Finansiering og forretningsservice samt Offentlige og personlige tjenester.

 

Oversigt 11. Erhvervenes bruttoværditilvækst

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
	Løbende priser, mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .........	13.670	13.994	14.626	14.637	15.406	16.313	17.592	18.191	18.428	19.120
Fiskeri og fangst ................	1.886	2.101	2.448	2.266	2.765	2.865	3.355	3.588	3.532	3.600
Råstofudvinding ................	106	57	180	90	118	83	66	77	74	60
Industri .......................	612	765	784	764	696	683	834	478	939	855
Forsyning og renovation ..........	385	455	518	509	533	553	590	602	410	432
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.443	1.326	1.377	1.371	1.157	1.547	1.734	2.047	2.043	2.405
Handel .......................	979	969	908	1.149	1.373	1.634	1.670	1.758	1.589	1.631
Transport .....................	1.189	1.213	1.235	1.058	1.211	1.251	1.390	1.429	1.498	1.579
Hoteller og restauranter ...........	304	257	262	236	259	312	330	358	341	352
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	637	649	647	645	657	683	772	718	685	662
Finansiering og forretningsservice ...	1.934	1.897	1.921	2.069	2.137	2.078	2.142	2.219	2.204	2.143
Offentlige og personlige tjenester ...	4.196	4.306	4.346	4.480	4.502	4.624	4.710	4.918	5.113	5.403
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .........	13.670	13.620	13.795	13.616	14.266	14.002	14.707	14.760	15.027	15.318
Fiskeri og fangst ................	1.886	1.808	1.772	1.702	2.027	1.616	1.891	1.941	1.961	1.891
Råstofudvinding ................	106	48	161	86	111	81	65	78	68	59
Industri .......................	612	736	811	847	1.233	1.116	1.324	547	1.037	1.018
Forsyning og renovation ..........	385	444	458	463	525	528	553	558	520	541
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.443	1.395	1.400	1.375	1.124	1.447	1.552	1.889	1.901	2.209
Handel .......................	979	955	1.033	990	967	998	976	964	864	867
Transport .....................	1.189	1.276	1.298	1.062	1.166	1.144	1.191	1.170	1.260	1.334
Hoteller og restauranter ...........	304	256	245	210	221	270	278	292	268	250
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	637	650	653	699	737	757	842	771	734	717
Finansiering og forretningsservice ...	1.934	1.827	1.769	1.845	1.845	1.766	1.776	1.799	1.743	1.671
Offentlige og personlige tjenester ...	4.196	4.226	4.184	4.325	4.275	4.306	4.282	4.405	4.500	4.677
	Årlig real vækst i pct.
Bruttoværditilvækst i alt .........	2,1	-0,4	1,3	-1,3	4,8	-1,9	5,0	0,4	1,8	1,9
Fiskeri og fangst ................	11,7	-4,2	-2,0	-3,9	19,1	-20,3	17,0	2,7	1,0	-3,6
Råstofudvinding ................	-41,3	-55,1	237,5	-46,9	30,0	-27,7	-19,2	19,8	-13,3	-12,5
Industri .......................	-4,7	20,4	10,1	4,4	45,7	-9,5	18,7	-58,7	89,5	-1,8
Forsyning og renovation ..........	-0,2	15,4	3,2	1,0	13,5	0,6	4,7	0,8	-6,8	4,0
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	14,7	-3,3	0,3	-1,8	-18,2	28,8	7,2	21,7	0,6	16,2
Handel .......................	-9,3	-2,4	8,2	-4,1	-2,4	3,2	-2,2	-1,2	-10,3	0,3
Transport .....................	6,1	7,3	1,7	-18,2	9,8	-1,8	4,0	-1,7	7,7	5,9
Hoteller og restauranter ...........	-1,3	-15,7	-4,5	-14,2	5,2	22,0	3,0	4,9	-8,3	-6,7
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	5,6	2,1	0,4	7,1	5,4	2,7	11,2	-8,4	-4,7	-2,4
Finansiering og forretningsservice ...	-0,2	-5,5	-3,1	4,3	0,0	-4,3	0,6	1,3	-3,1	-4,1
Offentlige og personlige tjenester ...	0,7	0,7	-1,0	3,4	-1,2	0,7	-0,6	2,9	2,2	3,9

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0418

 

Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4143) står i 2019 for 12,6 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2019 stiger branchens BVT med 17,7 pct. i løbende priser, svarende til 16,2 pct. i kædede værdier. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.

 

Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:

 

·         Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.

·         Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.

·         Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

·         Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

 

Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.

 

BVT i Handel i løbende priser steg med 2,6 pct. i 2019, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på 0,3 pct. I 2017 var BVT i Handel 1.758 mio. kr. i løbende priser, af de 1.758 mio. kr. er 927 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 4600) og 709 mio. kr. BVT Detailhandel undtaget biler, undtaget biler (branche 4700). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.

 

BVT i Transpor var i 2019 1.579 mio. kr. i løbende priser og steg med 5,4 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en stigning i BVT på 5,9 pct. For de endelige år (2010-2017) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2017 var den samlede BVT i Transport på 1.429 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 5100) 580 mio. kr. og Skibsfart (branche 5000) 397 mio. kr. I branchen Transport indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.

 

Finansiering og forretningsservice udgøres primært af Husleje og ejendomsformidling (branche 6800). I 2019 var BVT i denne kategori 2.143 mio. kr. I Husleje og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.

 

Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 9.311 mio. kr. i 2019 og en BVT på 5.403 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.

 

Lønningerne har i perioden 2010 til 2019 i gennemsnit pr. år steget med 2,8 pct. Året 2011 var særligt høj, idet lønningerne steg med 6,4 pct. De sidste par år er lønningerne steget med hhv. 3,4 pct. i 2018 og 3,5 pct. i 2019.

 

Oversigt 12. Aflønning af ansatte

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
Lønninger, mio. kr. ..	8.395	8.934	8.931	8.818	8.743	9.051	9.528	9.910	10.242	10.605
Ændring i pct. ......	3,6	6,4	0,0	-1,3	-0,9	3,5	5,3	4,0	3,4	3,5

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0518

Bemærk: Oversigten blev rettet d. 21.12.2020

 

Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 10.605 mio. kr. i 2019, svarende til 55 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.

 

En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.

 

Lønkvoten var helt op på 63,3 pct. i 2011. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang i denne periode. Siden 2012 er lønkvoten reduceret og har været faldende indtil 2016, for derefter at stige til 55 pct. i 2019.

 

Figur 11. Udvikling af lønkvoten

 

Afsnit 5.2
Det private forbrug

I 2019 udgjorde det samlede private forbrug 7.173 mio. kr., svarende til 134.474 kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug.

 

Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH’er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 13 som vises nedenunder.

 

Oversigt 13. Privatforbrugets underkomponenter 2010-2019

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
	Løbende priser, mio. kr.
Husholdningernes forbrug på grønlandsk område ...............	6.205	6.461	6.590	6.610	6.877	6.942	7.134	7.242	7.241	7.529
- Turistindtægter .....................	-355	-366	-388	-399	-419	-475	-529	-575	-624	-636
+ Turistudgifter ......................	214	203	201	184	176	176	187	221	243	237
= Husholdningernes forbrug i alt .......	6.064	6.298	6.403	6.395	6.635	6.643	6.791	6.887	6.860	7.130
+Forbrug i NPISH’er ..................	16	22	23	23	18	34	37	41	41	42
= Privat forbrug i alt .................	6.081	6.320	6.425	6.418	6.652	6.677	6.828	6.928	6.901	7.173
	Kædede værdier, 2010-priser
Husholdningernes forbrug på grønlandsk område ...............	6.205	6.278	6.276	6.264	6.370	6.410	6.531	6.583	6.636	6.761
- Turistindtægter .....................	-355	-393	-446	-491	-551	-614	-669	-710	-771	-772
+ Turistudgifter ......................	214	198	191	174	165	164	174	203	221	214
= Husholdningernes forbrug i alt .......	6.064	6.083	6.026	5.961	6.010	6.006	6.095	6.145	6.170	6.286
+Forbrug i NPISH’er...................	16	21	21	20	14	27	28	31	30	31
= Privat forbrug i alt .................	6.081	6.104	6.048	5.981	6.024	6.035	6.124	6.177	6.202	6.318

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget i de såkaldte NPISH’er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden.

 

Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 12 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser.

 

Figur 12. Turistindtægter og -udgifter 2010-2019, løbende priser

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA2008. I oversigt 14 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper.

 

Det private forbrug er i perioden 2010 til 2019 steget med 21,3 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigten. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 9,0 pct. i samme periode. Fra 2018 til 2019 er det private forbrug i løbende priser steget med 4,0 pct.

 

De fire største forbrugsgrupper er Fødevarer og drikkevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. Disse udgør tilsammen 68,2 pct. af husholdningernes forbrug.

 

I 2019 var forbruget af fødevarer og drikkevarer på 1.680 mio. kr., og i perioden 2010 til 2019 er fødevareforbruget i løbende priser steget med 22,1 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i kædede værdier, 2010-priser) steget med 2,3 pct. i samme periode. I fødevare og drikkevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, sæler, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget.

 

Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet.

 

Oversigt 14. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2010-2019

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
	Løbende priser, mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	6.205	6.461	6.590	6.610	6.877	6.942	7.134	7.242	7.241	7.529
Fødevarer og drikkevare ..................	1.376	1.379	1.293	1.384	1.570	1.533	1.587	1.597	1.607	1.680
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	902	895	919	811	906	877	951	921	880	992
Beklædning og fodtøj ....................	233	236	246	279	219	231	242	231	237	246
Boligbenyttelse .........................	1.062	1.129	1.180	1.226	1.251	1.256	1.254	1.256	1.278	1.309
El og brændsel .........................	399	470	537	549	536	542	494	495	443	425
Boligudstyr ............................	141	160	175	191	186	191	193	215	258	232
Medicin mv ............................	43	43	48	50	53	62	55	50	54	58
Anskaffelse af køretøjer ..................	39	37	41	46	63	60	82	84	108	136
Anden transport og kommunikation ..........	578	615	649	629	630	649	663	696	679	686
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	452	482	490	471	489	498	519	556	566	612
Andre varer og tjenester ..................	979	1.014	1.012	976	974	1.041	1.095	1.139	1.130	1.153
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	6.205	6.278	6.276	6.264	6.370	6.410	6.531	6.583	6.636	6.761
Fødevarer og drikkevare ..................	1.376	1.304	1.239	1.262	1.393	1.357	1.374	1.367	1.374	1.407
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	902	887	890	851	898	903	943	936	903	969
Beklædning og fodtøj ....................	233	221	245	261	198	205	204	191	195	200
Boligbenyttelse .........................	1.062	1.110	1.123	1.132	1.115	1.101	1.103	1.101	1.105	1.111
El og brændsel .........................	399	423	425	430	417	420	401	407	413	393
Boligudstyr ............................	141	163	183	183	173	176	176	188	235	207
Medicin mv ............................	43	42	47	48	51	58	50	46	49	52
Anskaffelse af køretøjer ..................	39	39	26	35	57	52	70	78	99	124
Anden transport og kommunikation ..........	578	611	628	615	621	640	640	654	661	672
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	452	485	495	492	523	528	551	582	580	621
Andre varer og tjenester ..................	979	994	975	950	920	971	1.027	1.050	1.031	1.021
	Real vækst i pct.
Privat forbrug på grønlandsk område .......	0,3	1,2	0,0	-0,2	1,7	0,6	1,9	0,8	0,8	1,9
Fødevarer og drikkevare ..................	2,0	-5,3	-4,9	1,8	10,4	-2,6	1,3	-0,5	0,5	2,4
Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika ...	-1,1	-1,7	0,3	-4,3	5,5	0,6	4,4	-0,7	-3,5	7,3
Beklædning og fodtøj ....................	7,8	-5,0	11,0	6,5	-24,1	3,3	-0,4	-6,3	1,9	2,8
Boligbenyttelse .........................	0,2	4,5	1,2	0,7	-1,5	-1,2	0,2	-0,2	0,4	0,5
El og brændsel .........................	-4,7	6,1	0,3	1,4	-3,2	0,7	-4,3	1,3	1,6	-4,8
Boligudstyr ............................	-5,6	16,1	12,1	0,1	-5,4	1,3	0,2	6,6	25,1	-11,7
Medicin mv ............................	18,0	-2,4	12,2	1,7	5,2	14,9	-13,6	-9,5	6,8	6,5
Anskaffelse af køretøjer ..................	-31,0	0,7	-32,2	31,3	64,3	-8,1	34,3	10,3	27,7	24,7
Anden transport og kommunikation ..........	3,9	5,5	2,9	-2,1	0,9	3,2	0,0	2,1	1,1	1,7
Fritidsudstyr, underholdning og rejser ........	-2,9	7,1	2,2	-0,5	6,1	1,0	4,4	5,7	-0,3	7,1
Andre varer og tjenester ..................	1,8	1,5	-1,9	-2,5	-3,1	5,5	5,8	2,2	-1,8	-0,9

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07

 

Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i 2017 1.139 mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 357 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 340 mio. kr. Figur 13 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug.

 

Forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. var i 2019 på 992 mio. kr., hvilket udgør 13,2 pct. af det samlede private forbrug. Forbrug af hash indgår nu i denne forbrugsgruppe, og udgjorde i 2019 157 mio.kr. I 2017 var forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika på 921 mio. kr., hvor de 386 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak, 378 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare samt forbrug af hash på 157 mio. kr.

 

Figur 13. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP)

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD07

 

Det private forbrug for de endelige tal 2010-2017 er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2018 og 2019 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Kædede værdier fremkommer i de afstemte produktbalancer i foregående års priser. De foreløbige tal beregnes ved hjælp af detaljerede forbruger pris indeks.

 

Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter – altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer.

 

De vigtigste imputerede udgifter er:

 

·         Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI, Iserit og Illuut, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.).

·         Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm.

 

Afsnit 5.3
Det offentlige forbrug

I 2019 var det offentlige forbrug på 8.914 mio. kr. i løbende priser. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse.

 

Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner.

 

Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning.

 

Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 15 vises de enkelte forbrugskomponenter.

 

Oversigt 15. Det offentlige forbrugs underkomponenter

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
	Løbende priser, mio. kr.
Offentligt forbrug i alt ...................	6.591	6.729	6.920	7.216	7.312	7.432	7.717	7.986	8.325	8.914
Kollektivt forbrug ........................	2.507	2.672	2.793	2.933	2.941	2.975	3.152	3.224	3.339	3.607
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig.......	4.076	4.052	4.120	4.275	4.364	4.448	4.558	4.756	4.981	5.301
Individuel forbrug, markedsmæssig ..........	7	6	6	8	7	8	7	6	5	5
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Offentligt forbrug i alt ...................	6.591	6.587	6.651	6.925	6.912	6.874	6.995	7.111	7.305	7.620
Kollektivt forbrug ........................	2.507	2.607	2.666	2.775	2.743	2.700	2.774	2.789	2.866	3.054
Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig.......	4.076	3.974	3.978	4.141	4.161	4.165	4.214	4.316	4.434	4.558
Individuel forbrug, markedsmæssig ..........	7	6	8	10	9	10	8	7	7	7

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD08

 

Figur 14 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug.

 

Figur 14. Udviklingen i det private og offentlige forbrug

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD11

 

Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service.

 

Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er ba­seret på oplysninger fra de offentlige finanser. For de endelige tal for 2003-2017 findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG).

 

Afsnit 5.4
Bruttoinvesteringer

De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer.

 

Af oversigt 16 fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2010 til 2019, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i 2010 og 2011. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på 5.114 mio. kr. i 2011 i kædede værdier, men er siden faldet til 299 mio. kr. i 2017.

 

Oversigt 16. Investeringer 2010-2019

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
	Løbende priser, mio. kr.
Materielle faste aktiver .........	3.428	3.633	3.217	3.038	2.796	2.867	3.792	3.620	3.417	5.500
Bygninger og anlæg ............	2.669	2.584	2.714	2.157	1.963	2.402	2.684	2.952	-	-
Transportmidler ................	294	576	142	574	561	249	819	344	-	-
Maskiner og inventar ............	465	475	361	308	274	218	286	323	-	-
Ændring, dyrkede aktiver .........	0	-2	1	-1	-2	-1	2	1	-	-
Immaterielle faste aktiver .......	3.918	5.711	2.581	1.502	936	1.172	813	736	745	718
Forskning og udvikling ...........	489	452	425	401	400	379	380	396	-	-
Mineral- og olieefterforskning ......	3.407	5.237	2.133	1.099	533	789	429	339	-	-
Computer software..............	22	23	23	2	3	4	4	1	-	-
Faste bruttoinvesteringer .......	7.346	9.344	5.798	4.540	3.732	4.039	4.605	4.356	4.162	6.218
Lagerforøgelser ................	24	-119	-103	-2	-127	1	-141	91	-	-
Bruttoinvesteringer ............	7.370	9.225	5.695	4.538	3.605	4.040	4.464	4.446	4.170	6.253
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Materielle faste aktiver .........	3.428	3.565	3.130	2.982	2.708	2.669	3.599	3.291	3.207	5.185
Bygninger og anlæg ............	2.669	2.528	2.608	2.057	1.830	2.191	2.406	2.588	-	-
Transportmidler ................	294	575	166	693	678	288	997	422	-	-
Maskiner og inventar ............	465	462	354	291	260	205	287	305	-	-
Ændring, dyrkede aktiver .........	…	…	…	…	…	…	…	…	-	-
Immaterielle faste aktiver .......	3.918	5.589	2.487	1.429	874	1.071	732	653	683	688
Forskning og udvikling ...........	489	445	414	387	383	357	351	359	-	-
Mineral- og olieefterforskning ......	3.407	5.114	2.049	1.040	492	711	383	299	-	-
Computer software .............	22	30	30	3	4	4	5	1	-	-
Faste bruttoinvesteringer .......	7.346	9.152	5.619	4.373	3.538	3.745	4.270	3.956	3.911	5.718
Lagerforøgelser ................	…	…	…	…	…	…	…	…	-	-
Bruttoinvesteringer ............	7.370	9.013	5.501	4.361	3.404	3.752	4.161	3.989	3.871	5.674

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD09

 

Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken.

 

Afsnit 5.5
Import og eksport

I oversigt 17 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2010 til 2019. Udviklingen i eksporten har været svingende, med høje vækster i 2010, 2014 og 2016, hvor eksporten er steget med hhv. 9,4 pct., 11,8 pct. og 15,2 pct. Importen har været mere markant stigende gennem perioden frem til 2011. I 2019 er importen steget med 18,9 pct. mens eksporten er faldet med 5,3 pct.

 

Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde 7.613 mio. kr., er siden en faldet til 3.222 mio. kr. i 2019.

 

Oversigt 17. Import og eksport fordelt på varer og tjenester 2010-2019

	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018*	2019*
	Løbende priser, mio. kr.
Import i alt ....................	10.758	13.338	9.594	8.778	7.755	7.654	8.214	8.194	8.735	10.163
Varer ........................	5.019	5.725	5.160	5.678	5.237	4.805	5.286	5.310	5.717	6.941
Tjenester .....................	5.739	7.613	4.434	3.100	2.518	2.849	2.928	2.884	3.018	3.222
Eksport i alt ...................	4.794	5.476	5.670	5.685	6.137	6.319	7.429	7.662	8.538	7.714
Varer ........................	3.156	3.805	4.032	4.052	4.447	4.425	5.318	5.574	6.393	5.593
Tjenester .....................	1.638	1.671	1.639	1.633	1.689	1.894	2.111	2.088	2.145	2.121
	Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr.
Import af varer og tjenester ........	10.758	12.695	8.886	8.297	7.346	7.473	8.295	8.004	8.402	9.993
Eksport af varer og tjenester .......	4.794	4.998	4.803	4.917	5.498	4.953	5.704	5.488	5.948	5.632
	Årlig real vækst i pct.
Import af varer og tjenester ........	38,6	18,0	-30,0	-6,6	-11,5	1,7	11,0	-3,5	5,0	18,9
Eksport af varer og tjenester .......	9,4	4,3	-3,9	2,4	11,8	-9,9	15,2	-3,8	8,4	-5,3

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD01

 

Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen.

 

I forbindelse med indsamling af data til betalingsbalancen bliver virksomhederne spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet.

 

Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses i almindelighed for at være af god kvalitet. Der har dog ved revisionen vist sig en række uoverensstemmelser med andre, yderst pålidelige, kilder til eksporten af fiskeprodukter. Som omtalt ovenfor, er der derfor opstillet nye tal for eksporten af disse produkter, hovedsagelig med udgangspunkt i eksportoplysninger fra Skattestyrelsen. I forbindelse med opstillingen af et nyt system af energibalancer har der også vist sig behov for nogle rettelser til importen af brændstof. Grønlands Statistik har ikke foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen.

 

Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal.

 

Afsnit 5.6
Internationale sammenligninger

Det produktionsbaserede nationalregnskab giver mulighed for at sammenligne den grønlandske økonomi med andre landes. Herunder gives eksempler på mulige sammenligninger.

 

Af figuren fremgår det, at Grønlands reale vækst i BNP for 2019 har været en anelse højere end væksten i OECD-landene. Hvis man tager vækstraterne i perioden 2015-2019, har Grønland dog den laveste vækst i gennemsnittet.

 

Figur 15. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2015 til 2019

Kilde: OECD.org

 

I oversigt 18 vises forsyningsbalancen i pct. af BNP for Grønland og Danmark. Den største forskel mellem den danske og grønlandske samfundsøkonomiske struktur består i størrelsen af den offentlige forbrugsudgift. I Danmark udgør den offentlige forbrugsudgift 24,5 pct. af BNP i 2019. I Grønland udgør den offentlige forbrugsudgift 49,1 pct. af BNP. Forsyningsbalancen i pct. af BNP illustrerer endvidere, at Grønland er særlig afhængig af import af varer og tjenester, mens Danmark omvendt har en større eksport i forhold til BNP.

 

Oversigt 18. Forsyningsbalancen i pct. af BNP

	2017		2018*		2019*
	Grønland	Danmark	Grønland	Danmark	Grønland	Danmark
	Pct. af BNP, kædede værdier
Import af varer og tjenester ...	53,4	50,6	55,0	51,9	64,4	51,7
Privat forbrug ..............	41,2	46,0	40,6	46,2	40,7	45,6
Offentligt forbrug ...........	47,4	25,3	47,8	24,9	49,1	24,5
Bruttoinvesteringer ..........	26,6	20,9	25,4	21,4	36,5	21,4
Eksport af varer og tjenester ..	36,6	57,3	39,0	57,9	36,3	59,2

Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank